Dommedagsplakaterne er tilbage

De seneste dage har forsiderne været fulde af advarsler. Forskere der forlader AI-laboratorierne, siger højt at teknologien kan true os inden for et årti. En sætter sandsynligheden til over ti procent. Andre kalder hele debatten for psykologisk krig. Det lyder som plakaterne fra 1950erne. Forskellen er at budskabet denne gang kommer indefra branchen selv.

Hvis du leder en virksomhed, kommer det midt i en helt anden samtale. Bestyrelsen spørger hvornår I får AI ind i markedsføring, website og produktion. Medarbejderne spørger om I overhovedet bør. Begge har en pointe. Ingen af dem giver dig en konkret beslutning om hvad der må køre i næste runde.

Det jeg ser ude hos virksomheder lige nu, er to dyre reaktioner. Nogle fryser. De venter på at støjen lægger sig, mens konkurrenterne tester værktøjer. Andre kaster sig ud. De køber abonnementer, genererer indhold og publicerer uden at have aftalt, hvem der står på mål når noget fejler offentligt. Begge dele koster.

Mit greb er at skille samtalerne ad. Den ene handler om civilisationen, hvis I vil tage den alvorligt. Den anden handler om jeres produktion. Til produktionen skal tre ting være på plads, før et værktøj får lov: hvad det erstatter i dag, hvem der godkender resultatet før kunden ser det, og hvad planen er hvis det fejler offentligt.

Det er ikke et forsøg på at bagatellisere risikoen. Det er et forsøg på at holde hovedet koldt, mens overskrifterne skriger. Tag advarslerne alvorligt. Lad dem bare ikke erstatte de jordnære valg om, hvad AI må røre i jeres websites, kampagner og indhold, og hvem der står på mål for resultatet.

Når jeg hjælper virksomheder med websites og digital produktion, er det præcis der jeg starter. Ikke med dommedag. Med beslutninger der kan tjekkes: opgave, ansvar og fejlplan. Så kan I bevæge jer, også mens plakaterne hænger i nyhedsstrømmen.